Behandling af stress

Er du stresset?

Stress opstår, når der er en ubalance mellem krav og ressourcer. Det er en tilstand som vi har med os fra tidernes morgen og som sætter ind når vi er truet.

I disse tilfælde er det vigtigt, at vi ikke mærker efter hvordan vi egentlig har det (på samme måde, som at det er bedst, ikke at mærke små skavanker når man bliver jagtet af en løve). Da vi ikke kan mærke os selv, og har mistet overblikket, er det ofte omgivelserne, såsom ægtefæller og kollegaer, gør os opmærksomme på, hvordan vi har det og som opfordrer til at søge hjælp. Dette skal man tage alvorligt for man kan blive rigtig alvorligt syg.

Person lytter

Nedenfor finder du en række af de mest almindelige symptomer på stress

Fysiske symptomer på stress:
  • Hjertebanken
  • Åndenød eller kort vejrtrækning
  • Rysten på hænderne
  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Trykken for brystet
  • Højere puls og øget blodtryk
  • Muskelspændinger i nakke og skuldre
  • Fordøjelsesproblemer
  • Ufrivillig vandladning
  • Hårtab
  • En forværring af eller udbrud af kroniske lidelser
Psykiske symptomer på stress:
  • Manglende overblik
  • Irritabilitet
  • Aggression og vrede
  • Tristhed
  • Tankemylder
  • Følelse af ligegyldighed/apati
  • Udmattelse
  • Oplevelse af at være følelseskold
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Lavt selvværd
Adfærdsmæssige symptomer på stress:
  • Søvnproblemer
  • Behov for at trække sig socialt
  • Manglende empati
  • Manglende appetit eller overspisning
  • Overforbrug af stimulanser som sukker, koffein, tobak m.v.
  • Vredesudbrud
  • Truende adfærd
  • Tunnelsyn
  • Hektisk tale
  • Manglende sexlyst

Stress skal tages seriøst

I dag er det ikke løver som truer os, men samfundet som løber for hurtigt og stiller alle mulige krav til os om, at vi skal leve op til det hele for at klare os. Det kan vi ikke altid, og vi skal derfor stoppe op og se på vores liv og få redskaber, så vi kan klare det, eller få overvejet om vi er slået ind på en forkert vej for os.

Selvom stress kan måles i den enkelte, kan man også i nogle firmaer måle at mange medarbejdere har stress. Det er således ikke rimeligt, at sige at det blot er den enkeltes problem. Stress er noget som også firmaer skal tage alvorligt.

Stress kan ikke slås hen som en tilstand, der kun handler om at italesætte kravene anderledes, eller om at stoppe med at tænke på det og bare fortsætte. I dag kan det måles i kroppen og er ikke en indbildning.  Samtidig anslås det, at over 430.000 har symptomer på alvorlig stress i Danmark i dag. Det er altså et samfundsproblem, organisationsproblem og den enkeltes problem. Lad os komme over tanken om at den enkelte er svag. For vi kan alle gå ned af stress.

Stress er en alvorlig sygdom, som skal tages alvorligt.