Er du afhængig af alkohol?
Det skønnes at 580.000 mennesker i Danmark drikker så meget, at det betegnes som skadeligt. 140.000 personer har udviklet en egentlig afhængighed.
Ifølge sundhedsstyrelsen er du afhængig af alkohol, hvis du har oplevet mindst 3 ud af disse 6 ting i mindst én måned eller flere gange indenfor det seneste år:
- du oplever trang til alkohol (på engelsk “craving”)
- du har svækket evne til at styre, hvor meget du drikker (kontroltab) og til at standse eller nedsætte forbruget (du siger måske “jeg skal bare have ét glas vin”… men ender med hele flasken)
- du udvikler tolerans (dvs. du kan “tåle” mere og mere alkohol, før du mærker effekten)
- alkohol har en dominerende rolle i dit liv og prioriteres over andre ting (du planlægger, hvornår du kan drikke og bruger mere og mere tid på det)
- du drikker videre trods bedrevidende -altså selvom du ved at der er negative konsekvenser og at du burde stoppe
- du får abstinenser, når du ikke drikker (du sveder, ryster, mærker uro), og drikker for at undgå eller ophæve abstinenser